Værkstedet på Valhøjvej

Peter_Johansen.JPG
Peter Johansen i værkstedets galleri anno 1995

I 1976 startede jeg sammen med Ebbe Hostrup-Pedersen et stentrykkeri for billedkunstnerisk arbejde. Jer er uddannet i 1964 hos I. Chr. Sørensen i København. Senere kom jeg til Paris hos Peter Bramsen, hvor jeg lærte det klassiske stentryk, som franskmændene har været mestre for gennem generationer. Jeg glemmer aldrig mødet med de franske litografer Det var rene artister, alt var muligt, de virkede nærmest uprofessionelle i deres måde at arbejde professionelt på.

Der blev startet forfra hver gang og hele tiden blev der afprøvet og opfundet. Det blev aldrig ligegyldig og tom rutine.

Derfor mente jeg, at der i København var brug for et værksted med den gamle teknik og så med den ”bagage” af håndværksmæssige raffinementer, jeg havde lært i Paris.

Nøgleordet for et kunstgrafisk værksted er ”samarbejde”. Det kræver intuition og indfølingsevne, at lave litografier sammen kunstnere. Man kommer ind under huden på et andet menneske og det kan ofte være noget af en fødsel, at få et kunstværk fra hånden. Teknikken er jo bare en slags ”værkstøjskasse”, hvor man har summen af de kunstneriske og håndværksmæssige erfaringer gemt ned i og kan bruge af, når der er behov. Og behov for løsninger er der hele tiden.

For mange mennesker kan det forekomme besynderligt, at se os tre mand bakse rundt med store, tunge sten i en højteknologisk tidsalder. Svaret er enkelt; til kunstnerisk tryk har stenen kun fordele. Der kan tegnes, males, rettes, ætses, slibes, kradses og ridses i det uendelige. Kunstneren kan følge med i den enkle kemi, hvor fedt og vand er de to modstridende elementer. Kridt, tusch, gummi, syre, sæbe, harpiks, talkum, farve og fernis er nogle af elementerne i det litografiske køkken.

Så er der atmosfæren og stemningen, kunstneren i den grad er med til at skabe. Jeg holder af de skiftende stemninger, hvor jeg ofte fornemmer stedet her, som et helt andet, når en ny kunstner fylder trykkeriet ud. Der er dejligt med dette evigt skiftende. Der er uendeligt vigtigt for mig, at mange mennesker mødes her i huset – også over fremragende måltider med god vin.

Gastronomi og litografi er nært beslægtede, farveblanding og madlavning hænger nøje sammen. Der kan ikke trykkes top-litografier på basis af sure madpakker.

Peter Johansen 1995