Jørgen Haugen Sørensen

JHS_2.JPG
Medlemstryk 2016
JHS_3_ny_version.jpg
Medlemstryk 2016

Jørgen Haugen Sørensen er et velkendt navn på den danske kunstscene. I flere generationer har han, specielt med sine skulpturer, bidraget til udsmykningen af det offentlige rum. Et af de sene store arbejder var relieffer og skulpturer “Justitio og Vidnerne” til Københavns Byret på Nytorv i København. Forarbejder og skitser til dette monumentale værk var også udstillet i kældergalleriet på Thorvaldsens Museum over sommeren i 2014. Foreningen arbejder på til efteråret at kunne arrangere et besøg i Domhuset, JHS er ikke kun billedhugger. Han har udført en lang række tegninger og skitser, ofte monokrome og med motiver, der reflekterer denne verdens noget mørkere sider. Han udstillede i 2015 en række tegninger under titlen “Domino Effects” på Galleri Hans Alf i København. Jørgen Haugen Sørensen bor og arbejder i Pietrasanta i Toscana i Italien. Han har dog i gennem sit virke som kunstner opretholdt gode forbindelser til det danske kunstliv. JHS er et mangeårigt medlem og flittig udstiller i kunstnersammenslutningen Grønningen. JHS har senest overdraget en stor del af sine værker til Bornholms Kunstmuseum, hvor hans monumentale skulpturer kan ses både indendørs og i skulpturparken omkring museet.

You may also like...