Ahmad Siyar Qasimi

Home / Ahmad Siyar Qasimi

Admad er født i Kabul og kom til Danmark som 17-årig. Efter et ophold på kunsthøjskole i Holbær blev han optaget på Det Kongelige Kunstakademi i København i 2008, hvorfra han tog sin afgangseksamen i 2014. I 2016 havde han sin første soloudstilling hos Galleri Tom Christoffersen, hvor han nu er i stald og hyppigt udstiller.
Så det er gået hurtigt.

Er der en sådan historie i det litografi, som Ahmad har lavet til Stentrykkets Venner? Lad os se på det:

Motiver er en flygtning, en kvinde reddet fra et skibsforlis. Ansigtet er svøbt i redningsfolie. Kvindens ansigt ses med lukkede øjne centralt i billedet omgivet af linjer og reflekterende urolige flader. Teknikken med tusch og kridt på den litografiske sten giver en lavering, der medfører plasticitet og dybde i billedet. Denne plasticitet er forstærket af det monokrome tryk, ultramarin. De første forsøg med et sort tryk blev flade og uden samme nerve. Ultramarin er farven på Jomfru Marias kappe og denne farve er i kulturen knyttet til det guddommelige og er symbolet på Guds sandhed og evighed. Blå er også himlens og havets farve. Der ligger her et bevist valg fra Siyars side og litografiet er ikonografisk og med religiøse referencer.