Mørkebergs malerier er særlige materialeudfoldelser, der udfordrer mediets begrænsninger og potentialer. Klippede og pålimede lærredsstykker er sat på i lag af forskellige tykkelser. De bryder værkfladen og skaber tekstur. Anvendelsen af både akryl- og oliemaling skaber en vekslende tyngde og lethed i værkerne. Senest er hendes keramiske objekter blevet en central del af hendes værkpraksis.”
Mie Mørkeberg fra 1980. Hun er uddannet på Kunstakademiet i København, hvor hun tog afgang i 2006. Hun har haft adskillige separatudstillinger, og er idag tilknyttet Galleri Tom Kristoffersen. Hun har udført flere udsmykningsopgaver, bl.a. – og efter en anbefaling fra Akademirådets afdeling for Kirkekunst – en kirkeudsmykningsopgave i Skjern Kirke. I denne opgave overmalede hun bl.a. den eksisterende altertavle fra 1600-tallet, en handling som nok kunne tænkes at sætte sindene i kog. Hun har modtaget flere priser og legater, senest Martha og Paul René Gauguins Legat i maj 2019.
I 2015 modtog hun Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat. Både Statens Kunstfond og Ny Carlsbergfondet har erhvervet malerier og keramik af hende. I 2019 udførte Mørkeberg en udsmykningsopgave i Roskilde Kommune, hvor hun skabte et monumentalt gavlmaleri til byen. I 2015 udførte hun et otte meter langt maleri til den ny FN-by i Nordhavn.
Mørkeberg har haft en soloudstilling på Brandts i Odense, og i 2021 har hun en stor soloudstilling på kunstmuseet Trapholt. Derudover er hun blevet inviteret til at udstille sine keramiske værker på Gl. Holtegaards store efterårsudstilling 2020 om keramikkens position i dansk billedkunst.
Hendes malerier og keramiske værker præsenterer en motivverden, der udfolder en særlig stemning eller tilstand. Med et afsæt i sit eget personlige perspektiv på sine omgivelser skaber hun svingninger mellem selvet og det universelle menneskelige.
I sin kunst dæmoniserer Mie Mørkeberg vores nærmeste omgivelser. Hendes billeder har en velkendt dagligdags ramme, oftest uden mennesker, men med tydelige spor af menneskelig destruktiv aktivitet. Hun har noget dæmonisk og uhyggeligt indarbejdet i sine billeder, et underbevidsthedens mareridt, der på en ofte grotesk måde forvrænger det ellers velkendte, hjemlige og hverdagsagtige miljø. Sorte og røde plamager befolker pludselig rummet og noget faretruende rejser sig og trænger sig på. Hendes billeder bliver en trussel mod vores ofte trykke hverdag. Denne teknik giver rum for personlige tolkninger af hendes kunst.
Et idyllisk drivhus med planter og vandkande er placeret midt i naturen. Drivhuset er lyserødt, feminint. Alt er godt. Denne idyl sprænges imidlertid på voldsomste vis. Den omgivende natur går amok, mørkner og omklamrer vores trykke drivhusramme. Inde i drivhuset vokser planter til grotesker væsener, og de gennembryder tag og vægge. En sort flod af ubestemmelig substans løber ud af den åbne drivhusdør og oversvømmer det omgivende terræn.
Hun fortæller os med sin kunst, at vi ikke bør tage vores trykke hverdag for givet. Vi tror vi har indrettet os i en harmonisk og sikker verden, men denne harmoni, som vi tager for givet i vores hverdag, kan i glimt vise sig at være en illusion.
Legattryk 2014
Oplag 60
Papirformat 54×76
Årstryk 2020
