Nyhedsbrev nr. 67 - april 2025

Udgivet 28/04-2025

Stentrykkets Venner har den store fornøjelse af at kunne præsentere Kristian Touborg som årets kunstner 2025.

Kristian Touborg, født i 1987, er en nutidig dansk kunstner, der er anerkendes internationalt for; sine malerier, der bearbejder temaer omkring den menneskelige tilstand, gennem filtre af forvrængede erfaringer og spejlende vandoverflader.

Kristian Touborg på værkstedet

Gennem vandets stille og dynamiske bevægelse fanger Touborg lyset og skyggen på en måde, der skaber dybde og dimension. Dette indbyder beskueren til at overveje, hvad der gemmer sig under overfladen, og hvilke hemmeligheder vandets strømme bærer med sig.

Baseret i København afsluttede han sin kandidat uddannelse fra Det Danske Designskole i 2016 under vejledning af Tal R. Touborg er i dag anerkendt ved kunstsamlinger i hele verden, og har senest præsenteret sine værker i bla. Seoul, Shanghai, og New York i samarbejde med Newchild Gallery. I Danmark har Touborg været gæste-repræsenteret ved Brigade Gallery i København.

Om årstrykket udtaler Kristian Touborg: "Jeg er optaget af ideen om at fange og indkapsle noget der er i konstant forandring. Vandoverfladen er i stand til at gøre dette. Den kan afsløre en stemning som kan være dunkel eller en stemning som kan være livgivende. I dette motiv er der mere end bare en vandoverflade, der er også en reflektion af en skikkelse. Og i centrum er der et udbrændt lys."

Kristian Touborg og Søren Ellitsgaard på værkstedet

Vi glæder os til at afsløre Årstrykket 2025 af Kristian Touborg, for medlemmer af Stentrykkets Venner, ved Generalforsamlingen onsdag d. 28 maj kl. 17 på værkstedet, og vi inviterer alle kunstinteresserede til at deltage.

Værkstedet bliver filmet

Vi er også begejstrede for at annoncere, at vores litografiske værksted igen er under luppen af den dygtige fotograf Nicklas Adrian Vindelev. Han har dokumenteret processen for årstrykket 2025 i en ny kortfilm, der vil give et unikt indblik i det kunstneriske arbejde og den litografiske teknik. Hold øje med vores Instagram-profil @stentrykkets_venner, hvor vi løbende vil deleoptagelserne. Filmen vil også blive delt med medlemmerne i et almindeligt videolink i næste nyhedsbrev.

Dette filmprojekt har til formål at gøre den litografiske trykkeproces mere tilgængelig og engagerende for alle vores medlemmer og kunstinteresserede. Det glæder os, at vorestidligere film allerede har skabt stor opmærksomhed med mere end 16.500 visninger, og vi ser frem til at bringe endnu flere ind i denne fascinerende kunstverden.

En forening i vækst

Interessen for foreningen Stentrykkets Venner blomstrer som aldrig før, og vi er glade for at se resultaterne af vores nye initiativer. Vore samarbejder med gallerier, kunstnere og indholdsskabere har ført til øget opmærksomhed og engagement blandt kunstinteresserede, og vi modtager flere henvendelser og salg via vores nyrenoverede hjemmeside end nogen sinde.

For at gøre medlemskabet endnu mere attraktivt planlægger vi et ekstra medlemstryk i 2025, for at dele frugten af denne positive udvikling med vores medlemmer, og styrke den udvikling vi er i gang med.

Foreningen optager i øjeblikket aktivt nye medlemmer og ventelisten er åben for opskrivning!

Invitation til deltagelse

Vi opfordrer jer alle til at blive aktive deltagere i vores forening. Del jeres tanker og ideer med os, og lad os sammen udvikle flere spændende projekter og aktiviteter. Uanset om du er en etableret kunstner eller blot en ivrig kunstelsker.

Hvert bidrag har stor værdi!