Nyhedsbrev nr. 70 - juni 2026

Udgivet 08/06-2026

Nyhedsbrev fra Stentrykkets Venner. Generalforsamling 2026.

Stentrykkets Venner afholdt den 28. maj 2026 foreningens 32. ordinære generalforsamling i baggården foran det litografiske værksted.

Arrangementet blev også en markering af værkstedets 50-års jubilæum og dermed en milepæl for både værkstedet og foreningen. Mange medlemmer deltog i begivenheden og nød den gode stemning, det smukke vejr og muligheden for at samles omkring det litografiske håndværk og fællesskabet.

På dagsordnens første punkt kunne formanden berette kort om året det var gået, og nogle af de initiativer som bestyrelsen håber på at se udvikle sig i fremtiden.

Fællesskab og medlemsinitiativ

Et centralt tema på årets generalforsamling var ønsket om, at involvere flere initiativer som er drevet af foreningens medlemmer.

I denne sammenhæng blev årets medlemstryk fremhævet, udført af kunstner og medlem af foreningen Nan Na Hvass, som et eksempel på de muligheder, foreningens fælleskab byder på, når der gives plads til at visioner udfolder sig.

Bestyrelsen opfordrede medlemmer, som har ideer på foreningens vegne til at henvende sig. Dette gælder også ønsker til konkrete kunstner samarbejder, til fremtidige Årstryk, legattryk eller medlemstryk.

Ny tilføjelse til bestyrelsen

Et andet medlemsinitiativ som blev taget godt imod på generalforsamlingen, var det nye supleant kandidatur til bestyrelsen; Daniel El Fassi.

Efter en kort præsentation, blev Daniel givet ordet, hvor han kunne præsentere sig selv for forsamlingen;

Daniel er mangeårigt medlem af foreningen der ønsker at bidrage til foreningens formål, om at sprede kendskabet til den litografiske trykkekunst. Daniel har tilbudt at tage initiativ til at bringe litografi kunsten ud i det offentlige sygehusvæsen, hvor han til dagligt er overlæge, der blandt andet har ansvar for de skiftende kunstudstillinger i hæmatologi- afdelingen på Rigshospitalet, med udgangspunkt i hans interesse som ivrig kunstsamler.

Den stimulerende indvirkning af kunst på menneskets sind, i sygehusvæsnet er veldokumenteret. Herlev Hospital er det mest velkendte eksempel herhjemme i Danmark, hvor kunstneren Poul Gernes’ frie farvekombinationer er komplet indført i al akitekturen, fra modtagehallen til sengeafsnittene. Daniel arbejdede også på Herlev Hospital i en periode, hvor han på egen sjæl mærkede kunstens positive indvirkning.

Daniel El Fassi, præsenterede sin idé for at bringe foreningens litografier ud på Rigshospitalets stuer og sengeafsnit, hvor kunsten kunne gøre gavn for de indlagte patienter. Idéen blev modtaget med en storslående klapsalve af forsamlingen, for forslagets sympatiske omtanke og altruisme.

Bestyrelsen vil, med Daniel El Fassi i spidsen, bestæbe sig på at iværksætte vision i de kommende år. Det foreligger foreløbigt kun på idéplan, og der er mange uafklarede spørgsmål, men denne vigtige dedikere.

Stentrykkets Venner takker Daniel El Fassi for sit storsindede initiativ og byder ham velkommen til bestyrelsen!

Valgt til Bestyrelsen

På generalforsamlingen blev Daniel El Fassi hermed valgt ind som ny suppleant.

Formand Magnus Radoor var på valg efter 3 år på posten. Efter øredøvende ros og stående klapsalver i flere timer, takkede Magnus ydmygt forsamlingen for genvalget.

Suppleant Frederik Saxton stod også genvalg, og han blev også genvalgt.

Bestyrelsen

Bestyrelsen består hermed af 5 personer:

  • Suppleant: Daniel El Fassi
  • Suppleant: Frederik Saxton
  • Kasserer: Phillip Studinski
  • Sekretær: Karin Fris Hansen
  • Formand: Magnus Radoor

Medlemssituationen

Foreningen tæller aktuelt 96 medlemmer, og der er således aktuelt plads til fire nye medlemmer.

Venner af foreningen opfordres til at udbrede kendskabet til foreningen blandt potentielle nye medlemmer.

50-års jubilæum

Endeligt kunne forsamlingen afrunde dagsordnen med en markering af værkstedets 50-års jubilæum.

Værkstedet, som er grundlagt i 1976 af Ebbe Hostrup-Pedersen og Peter Johansen, har gennem fem årtier været et centralt sted for litografisk arbejde i Danmark.

Søren Ellitsgaard blev i den forbindelse hædret for sin mangeårige indsats og ledelse af værkstedet.

Jubilæet understregede værkstedets betydning som et sted, hvor håndværk, kunstnerisk samarbejde og kontinuitet går hånd i hånd.

Stort tillykke til værkstedet med jubilæet!

Aki Turunen

Præsentation af årstryk 2026

Stentrykkets Venner havde ved generalforsamlingen fornøjelsen af at kunne præsentere årstrykket 2026, udført af den finske kunstner Aki Turunen.

”What happens when you are confronted with something that feels so compelling, that you feel as if a shooting star or a comet arrives in your garden? What can you do?”

Årstrykket, “Comet in My Garden”, er et 7-farvet litografi, der indfanger den følelse man kan blive grebet af, når man møder noget, som er så dragende, at man bliver forelsket. Ikke nødvendigvis i en person eller objekt, men den følelse af dirrende facination, som på en måde lever i sig selv.

Aki Turunen arbejder intuitivt og lader motivet udvikle sig i takt med processen, hvilket giver værket en dynamisk og fortællende karakter:

Centralt i kompositionen står mødet mellem en figur og en papegøje – et motiv, der peger på mødet med det fremmede og de ukendte sider af én selv. Blomster, frøer, sommerfugle og farverige dragevæsner omringer den centrale handling, som subtile symboler der figurerer i udkanten af vores bevidsthed.

Billedets univers er sammensat af vidt for- skellige billedtraditioner. Turunen peger selv på middelalderlige manuskripter, hvorfra de fabulerende dyr stammer, og på islamiske miniaturer, som blandt andet har inspireret de ornamentale detaljer.

I midten af litografiet lander det strålende stjerneskud, som bryder kompositionen, og bliver det dominerende element. Med stjernens røde dybe farve fremhæves stjernens symboleffekt, i kontrast til de let brudte farvelag, som udgør resten af motivet.

Det samlede udtryk er et smukt og farverigt litografi der udstråler ren livsenergi.

Vi takker Aki Turunen for det smukke årstryk 2026.

Aki Turunen arbejder på årstrykket