Stentrykkets Venners arbejdslegat er et initiativ, der skal give vækstlaget af talentfulde kunstnere i Danmark, muligheden for at udforske den litografiske trykketeknik og udkomme med kunst af højeste kvalitet.
Legatet giver udvalgte kunstnere adgang til et betalt ophold hos det anerkendte, Litografisk Atelier i Valby. I et nøje samarbejde mellem kunstner og den erfarne Masterprinter, Søren Ellitsgaard, tilbyder legatet kunstneren en unik mulighed for at udvikle og udforske sit talent.
Kunstlegatet er finansieret gennem salg af litografier via foreningens hjemmeside og fra private kontingentbidrag fra foreningens medlemmer, når økonomien er til det.
På den måde går overskuddet af alle salg til at støtte fremtidige legater til fordel for kunstnere og det litografiske håndværk.
Det er vi stolte af.
Ny udgivelse
Stentrykkets Venner har i år tildelt for-eningens arbejdslegat til kunst-neren Mads Hilbert.
Mads Hilbert (f.1993, København) er ud-dannet fra Det Fynske Kunstakedemi i 2025, og er repræsenteret ved V1 Gallery i København.
I hans kunst udforsker Mads Hilbert identitet, queerness og menneskets drifter. Med transparente farvelag og en åben, undersøgende malerisk proces lader han motivet fremstå i spændingen mellem det færdige og det uafsluttede. Landskaberne befolkes ofte af subtile spor af menneskelig tilstedeværelse, gennem sym-bolske dyreskikkelser og antydninger af relationer, identitet og længsel eller begær.