Vejen til Valby

Bestyrelsen Om foreningen Vedtægter Kunstlegatet Vejen til Valby

I en bog fra venner af stentrykket, udsendt i anledning af Peter Johansens 50 års fødselsdag i 1993 skrev Jørgen la Cour dette indlæg. Bogens titel er “Værksted/Værested, Peter Johansen i Valby”

På samme tidspunkt forberedtes stiftelsen af Foreningen Stentrykkets Venner.

En plakat af Per Kirkeby, i herlige blå og brune farver, trykt hos Peter Bramsen i Paris. Motivet: Østre Gasværk. Anledningen til plakaten: Bristol Teatrets sæson 1979/80.

Det var starten på min vej til Valby, hvortil jeg nåede i november 1983. Per Kirkebys tegning til Østre Gasværk havde givet mig associationer til Brandenburger Tor i Berlin hvor jeg skulle være med til at lave en stor asfaltkongres. Jeg havde besluttet at deltagerne skulle have en rigtig plakat med hjem til væggen, – et stentryk. Det ville være en mere synlig erindring om kongressen end de mange rapporter, som alle ville ende i bogreolen.

Jeg havde forud kontaktet Jens Houman på Louisiana, som oplyste mig om hvem der herhjemme kunne trykke på samme måde som Peter Bramsen i Paris. Det kunne de ude i Valby hos Ebbe Hostrup-Pedersen og Peter Johansen, og til min store glæde indvilgede Per Kirkeby i at lave en plakat til Berlin-kongressen.

Den blev nu ikke med Brandenburger Tor. I øvrigt syntes jeg ikke om plakaten lige straks. Det er et godt tegn, sagde Per Kirkeby, så bliver du tvunget til at arbejde med motivet – plakaten udfordrer dig.

Senere fandt jeg ud af at det faktisk var en flot og stærk plakat. Jeg var bestemt ikke ene herom, da den blev introduceret – og mange år senere så jeg den hænge indrammet på en Shell-direktørs kontor i en skyskraber i Melbourne!

Det var selvfølgelig dejligt at opleve en flot plakat fra Valby som kom vidt omkring i den store verden. Men det var for intet at regne imod den oplevelse jeg havde fået ved at være til stede i værkstedet mens plakaten blev lavet. På én gang et meget afslappet og samtidigt utroligt intensivt forløb. Jeg mindes hvorledes Per Kirkeby beskrev, ganske kort, hvilken grøn farve han gik efter og Peters efterfølgende blanding af netop de farve som Per Kirkeby ønskede sig, – deres vurderinger af tegningerne på stenene, farverne, farvemængden, overlapninger, prøvetrykkene. Alle de mange ting, som spiller ind, og som til sidst endte med at være en rigtig plakat, trykt direkte fra de 4 sten i grøn, hvid, umbra og sort.

Det er nu 10 år siden. Peter fyldte 40 den november måned. Siden er det blevet til mange telefonsamtaler og mange besøg i de gamle bygninger, som værkstedet er indrettet i. Små visitter på vej til byen for at “tage temperaturen”, langvarige besøg ved fyraftenstid med samtaler om nye opgaver, arrangementer, penge, rejser o.m.a. Møde med mange dejlige kunstnere. Gode stunder, ikke mindst når en opgave var løst og resultatet hang på væggen. Nummereret og signeret.

Allerbedst en fredag efter frokost. Der tilberedes nemlig mange gode måltider i det ydmyge køkken på 1. sal og Peters tid hos Peter Bramsen i Paris 1967-70 er nok en del af forklaringen på interessen for god vin.

Det var netop en sådan fredag eftermiddag at tanken om denne bog dukkede op. Den 17. september 1993. Jan Sivertsen havde været i Danmark i en måneds tid og havde afsluttet et par opgaver, bl.a. en plakat til endnu en asfaltkonference og Peter Michael Hornung var på besøg for at lave en artikel om værkstedet til Politiken.

Der var to måneder til Peters fødselsdag. Hvad skulle der ske? Hvad ønskede Peter sig?  “At mange mennesker ville komme og købe nogle af de mange tryk, som jeg har liggende og som venter på at komme ud af skufferne og blive set!”

Vi var alle enige om at dette var et godt ønske, men for en sikkerheds skyld besluttede vi os for at lave en lille bog til dagen. ikke nødvendigvis en bog om Peter, det var der ikke tid nok til, men en bog til Peter på 50 års dagen, som en velfortjent anerkendelse af et utrætteligt virke med sten, farver og kunstnere igennem 30 år, lige fra læretiden i begyndelsen af 60’erne hos den gamle mester I Chr. Sørensen i Titangade frem til i dag hvor grundlaget for at fortsætte er skabt: Søren Ellitsgaard, stentrykker, elev af Peter Johansen. Arbejdsplads: Værkstedet i Valby.